Du bist dran, årsplan 6. klasse

Her får du årsplan og læringsmål for Du bist dran 6. klasse.
Læringmålene er udledt af Fælles mål for tysk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Se hvilke Fælles mål, der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på tegn på læring i skemaet med de tre kolonner.

FM-skemaerne kan også downloades som PDF til udskrivning.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Suppler evt. tyskundervisningen med Alineas fagportal til tysk – Gekko-tysk, som byder på undervisningsforløb, kulturbesøg, grammatiktræning, mv. Læs mere om fagportalen eller gå direkte til Gekko-tysk.

Kapitel 1: Das macht Spaß

Lektioner

14

Fx uge

33-39

Du bist dran 6. klasse, kapitel 1

Vi skal lære ord for fritids- og ferieaktiviteter og at spørge og fortælle om, hvad der er sjovt at gøre i ferierne. Vi skal arbejde med de fire færdigheder læse, lytte, tale og skrive, bl.a. ved at lære at finde specifikke informationer i en tekst, forstå en tegneserie og en dialog, selv spille en dialog og skrive en sms-tekst. Vi skal også lære at bruge udsagnsordet sein.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Stadtbummel

Lektioner

16

Fx uge

40-48

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

Du bist dran 6. klasse, kapitel 2

Vi skal lære ord og vendinger, som vi kan bruge, når vi skal på bytur – ord for mad, drikke, tøj og elektronik og vendinger, som kan bruges til at købe ind og bestille noget at spise og drikke på en café. Vi skal også lære navneordenes køn.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Freunde für's Leben

Lektioner

18

Fx uge

49-8

Du bist dran 6. klasse, kapitel 3

Vi skal lære ord og vendinger om venskab. Vi skal lære at fortælle om og beskrive vores venner – hvordan de ser ud, hvordan de er og hvad de godt kan lide at lave. Vi skal også lære at stille spørgsmål om venner. Vi skal forstå tekster og en film om venskab og synge sange om venskab. Vi skal lære at finde de tre ordklasser navneord, udsagnsord og tillægsord, og vi skal lære at bruge udsagnsordet haben. Vi skal beskrive et billede – det bruger vi især forholdsord, navneord og tillægsord til.
Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Wir sind Helden

Lektioner

16

Fx uge

9-17

Du bist dran 6. klasse, kapitel 4

Vi skal lære at beskrive og fortælle om helte – både hverdagens helte, kendte personer, nogle der gør en god gernings for andre, og børn der gør en forskel. Derfor skal vi arbejde videre med tøjord, tillægsord og spørgeord, så vi kan bruge dem i små sætninger, både mundtligt og skriftligt. Vi skal også kunne fortælle, hvad det er, som gør dem til helte. Vi skal lære at bruge overskrifter og billeder til at gætte, hvad en tekst handler om, og forstå tekster om helte og sammenligne danske og tyske helte.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Blick auf Deutschland - Berlin

Lektioner

16

Fx uge

18-25

Du bist dran 6. klasse, kapitel 5

Vi skal læse en tekst om Berlin og lære om nogle af byens forskellige seværdigheder. Vi skal lære at spørge og fortælle om, hvilke aktiviteter vi kan lide at lave i en park. Vi skal også kunne forstå og bruge ord om transportmidler i en storby. Vi skal lære at tale om mad – fortælle hvad vi godt kan lide, hvordan forskellig mad smager og om, hvad vi synes om smagen. Derfor skal vi også vide noget om tillægsord, der beskriver mad. Vi skal lære at bruge udsagnsordene spielen og machen i den bøjning, der passer til grundleddet.

Se læringsmål og tegn på læring her.