Du bist dran, årsplan 5. klasse

Her får du årsplan og læringsmål for Du bist dran 5. klasse.
Læringmålene er udledt af Fælles mål for tysk 2014, men er konkrete og indgår i større, meningsfulde undervisningsforløb.

Klik på plusserne herunder, og læs om de enkelte kapitlers indhold og omfang. Se hvilke Fælles mål, der er fokus på i FM-skemaet, og se omsatte læringsmål og forslag til tegn på tegn på læring i skemaet med de tre kolonner.

FM-skemaerne kan også downloades som PDF til udskrivning.

Årsplanen giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært ses som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Suppler evt. tyskundervisningen med Alineas fagportal til tysk – Gekko-tysk, som byder på undervisningsforløb, kulturbesøg, grammatiktræning, mv. Læs mere om fagportalen eller gå direkte til Gekko-tysk.

Kapitel 1: Das bin ich

Lektioner

9

Fx uge

33-41

Du bist dran 5. klasse, kapitel 1

Vi skal lære en række udtryk og vendinger, som vi kan bruge, hvis vi møder tysktalende og skal præsentere os selv. Vi skal lære at hilse og at fortælle lidt om os selv – hvad vi hedder, hvor gamle vi er, og hvor vi bor. Og vi skal lære familieord, tallene fra 1-100 og de almindeligste farver.
Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Das Klassenzimmer

Lektioner

8

Fx uge

43-50

Du bist dran 5. klasse, kapitel 2

Vi skal lære, hvad en masse ting i skolen hedder – i klasseværelset, på bordene, i skoletasken og i penalhuset. Vi skal både kunne forstå og bruge ordene selv og stave nogle af dem.
Vi skal også lære at tale og skrive om ting, man gør i skolen og sige, hvad vi gerne vil lave.
Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Tierwelt

Lektioner

6

Fx uge

1-6

Du bist dran 5. klasse, kapitel 3

Vi skal lære forskellige dyrs navne på tysk, og vi skal lære at fortælle om dyr – fx hvad de spiser, hvor de lever, og hvad de kan. Vi skal også lære nogle modsætningsord (tillægsord, der betyder det modsatte af hinanden). Dem kan vi bruge, når vi skal beskrive, hvordan dyrene ser ud. Vi skal opføre folkeeventyret ”Die Bremer Stadtmusikanten” som et lille teaterstykke.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Hier tanke ich auf

Lektioner

6

Fx uge

8-13

Du bist dran 5. klasse, kapitel 4

Vi skal lære at fortælle om, hvad vi laver, når vi har fri og slapper af: Vi skal læse om børn, der tanker op forskellige steder, og vi skal lære selv at skrive og fortælle om, hvordan vi tanker op – både om hvad vi laver, hvor tit vi gør det, om hvor vi gør det, og om hvordan der ser ud.

Vi skal skimme en brochure fra en adventure park for at finde bestemte informationer. Og vi skal arbejde med spørgeord, så vi også kan spørge til andres interesser.

Se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Blick auf Deutschland

Lektioner

11

Fx uge

15-25

Du bist dran 5. klasse, kapitel 5

Vi skal lære noget om Tysklands geografi – hvad de 16 delstater og deres hovedstæder hedder, og hvad nogle af de største byer, floder og bjerge hedder. Vi skal også sammensætte et tysklandskort.

Vi skal lære om ni tyske traditioner – både nogle kendte og nogle mindre kendte – og sammenligne med danske traditioner.

Se læringsmål og tegn på læring her.